Gå til sidens indhold

TechTalkers for Kids

I Conecto går vi meget op i at tage sociale hensyn i forbindelse med vores forretningsaktiviteter. Conecto Social Responsibility (CSR) kalder vi det. For at integrere en mere social ansvarlig tilgang i vores dagligdag, har vi derfor valgt at tilføje en ekstra dimension til vores månedlige Conecto-TechTalks. Helt kort går det ud på, at hver gang du deltager i en af vores TechTalks, støtter du en af vores kernesager med 50 kroner (pengene kommer naturligvis fra Conecto). Det er med andre ord din deltagelse i TechTalk-community’et, der gør en forskel – så jo flere TechTalks du deltager i, jo større beløb donerer du. Hvilket formål beløbet går til kan skifte fra gang til gang, og du vil blive informeret herom inden eventet afholdes. Vi har valgt at kalde det ”TechTalkers for Kids” da de forskellige organisationer, vi støtter, stort set alle har fokus på at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge.

Nedenfor kan du læse lidt mere om, hvad vi støtter:

URK.png (1)
Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors kickstarter nye relationer for børn og unge, der i en periode af deres liv har brug for en hjælpende hånd. URK’s mission er, at ”ingen børn og unge skal være udenfor”.

Red Barnet.jpg
Red Barnet

Red Barnet redder, beskytter og styrker børn i Danmark og udlandet. Helt grundlæggende er tesen, at alle børn har ret til en god og tryg opvækst. Red Barnet arbejder derfor for at give børn et bedre liv i Danmark samt resten af verden.

Rasmus og Linus.jpg
Børnehjertefonden

Børnehjertefonden samler penge ind til hjertesyge børn og deres familier. Formålet er at støtte forskningen i medfødte hjertesygdomme samt være med til at give hjertebørnene et længere og bedre liv.

BørneFonden.jpg
BØRNEfonden

BØRNEfonden arbejder for at skabe bedre livsvilkår for børn og unge i de fattigste lande således at de får en sundere og tryggere opvækst og bedre fremtidsmuligheder.

ccc3dbfa8d3a70cdaba9eb1fc246aef3-59fc4704d4ec5-hero.png
MoNecto by Conecto A/S

November måned går under navnet ”Movember” i Conecto. Vi støtter nemlig Movember Foundation, som er den eneste velgørenhedsorganisation, der tager hånd om mænds helbred på global vis, året rundt.